Specialiseringen i sundhed og ernæring er bygget sådan op. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

De begrænset valgfrie og valgfrie kurser på tredie semester er din mulighed for at forfølge en faglig interesse og gøre din uddannelse personlig. Du kan både vælge kurser på KU’s Natur- og Biovidenskabelige Fakultet og på DTU, men du kan også tage kurser på andre universiteter. Du kan desuden vælge mere grundvidenskabelige kurser eller fx økonomiske kurser.

Du skal vælge to begrænset valgfrie kurser fra listen herunder:

• Sportsernæring
• Introduktion til naturvidenskabelig formidling
• Fødevaremikrobiologi
• Sygdomslære og farmakologi
• Exploratory Data Analysis / Chemometrics
• Analytical Chemistry
• Sundhed, ernæring og livskvalitet B

Kurset "Sundhed, ernæring og livskvalitet" tager udgangspunkt i sammenhængen mellem menneskers livskvalitet og deres sundhed – blandt andet ved at se på biologiske forskelle og levevilkår blandt forskellige sociale grupper.

Du får brug for det meste af den viden, du har opnået tidligere på uddannelsen, og alt efter din interesse kan du vægte projektarbejdet i en biologisk retning eller en social/samfundsmæssige retning.

Du afslutter din bacheloruddannelse med et bachelorprojekt. Bachelorprojektet er et selvstændigt, skriftligt arbejde. Her vælger du selv et fagligt emne, som du fordyber dig i. I bachelorprojektet skal du vise, at du har tilegnet dig faglig viden, som du kan bruge på en snæver problemstilling. Du har 8 uger til at skrive dit projekt, og du kan skrive alene eller i en gruppe.

Eksempler på både projekt- og bacheloropgaver:

• Hvordan kan man lave en plante-baseret oste-analog
• Pakningens rolle for mørning af oksekød
• God, sund og langtidsholdbar rummad til NASA
• Ændringer i mælkepulver, når der tilsættes jern
• Vegetarkosts effekt på overvægt
• Hvordan kan nudging bruges til at få folk til at spise sundere?

Når du har gennemført specialiseringen i sundhed og ernæring, har du blandt andet fået viden om fødevarekomponenters struktur og egenskaber samt kemien bag de ændringer, der sker i forbindelse med forarbejdning, opbevaring og anvendelse.

Du vil også have viden bæredygtighed og om sammenhænge mellem fødevareproduktion, ernæring og human fysiologi og sammenhænge mellem sociale forhold og valg af livsstil.

Derudover vil du kunne følge og tage stilling til holdningsdannelse og politiske beslutningsprocesser omkring fødevare- og ernæringsforskningen. Herunder dyreetik, forbruger- og erhvervsholdninger, sensoriske test og forbrugertest.

Specialiseringen i kvalitet og teknologi er bygget sådan op. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

De valgfrie kurser er din mulighed for at forfølge en faglig interesse og gøre din uddannelse personlig. Du kan både vælge kurser på Københavns Universitet og på DTU, men du kan også tage kurser på andre universiteter. Kurserne kan være fødevareorienterede eller sundhedsorienterede. Du kan desuden vælge mere grundvidenskabelige kurser eller fx økonomiske kurser.

Kurset i fødevareteknologi foregår på DTU. Det er et problemorienteret forløb, som samler al den viden, du har fra dine andre kurser. Du fordyber dig i tværfaglige teknologiske problemstillinger omkring fødevarer.

Kurset består af forelæsninger, laboratorieøvelser og regneøvelser, hvor der arbejdes med valg og anvendelse af udstyr, processer og metoder i relation til industriel produktion af fødevarer.

Du afslutter din bacheloruddannelse med et bachelorprojekt, som er et selvstændigt, skriftligt arbejde. Her vælger du selv et fagligt emne, som du fordyber dig i.

I bachelorprojektet skal du vise, at du har tilegnet dig faglig viden, som du kan bruge på en snæver problemstilling. Du har 8 uger til at skrive dit projekt, og du kan skrive alene eller i en gruppe.

Eksempler på både temaprojekter og bacheloropgaver:

• Hvordan kan man lave en plantebaseret oste-analog
• Pakningens rolle for mørning af oksekød
• God, sund og langtidsholdbar rummad til NASA
• Ændringer i mælkepulver, når der tilsættes jern
• Vegetarkosts effekt på overvægt
• Hvordan kan nudging bruges til at få folk til at spise sundere

Når du har gennemført specialiseringen i kvalitet og teknologi, har du blandt andet fået viden om fødevarekomponenters struktur og egenskaber samt kemien bag de ændringer, der sker i forbindelse med forarbejdning, opbevaring og anvendelse.

Du vil også have viden om råvarekvalitet, bæredygtighed, procesteknologiske enhedsoperationer og ernæringsmæssige sammenhænge, som påvirkes af fødevareproduktion.

Derudover vil du kunne følge og tage stilling til holdningsdannelse og politiske beslutningsprocesser omkring fødevareproduktion og de sundhedsmæssige aspekter af produktionen og identificere og diskutere problemstillinger i forbindelse med fødevareproduktion på nationalt såvel som globalt plan.

Praktikopholdet er hos en fødevarevirksomhed eller i et kontrollaboratorium, hvor du bruger din viden i praksis. Samtidig får du en smagsprøve på "det virkelige liv" og oplever, hvordan fødevareproduktion foregår. Du har mulighed for at tage din praktik i udlandet.

For at komme i praktik skal du have bestået alle obligatoriske kurser på første og andet år. Dette krav sikrer, at du har de optimale forudsætninger for at få mest muligt ud at praktikken.

Der findes tre typer af praktik, der er godkendt som kompetencegivende:

• Mejeripraktik
• Kødpraktik
• Fødevareingeniørpraktik (DTU)

Specialiseringen som fødevareingeniør ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

På grund af et begrænset antal praktikpladser i mejeriindustrien er der en adgangsbegrænsning på 25 pladser årligt fra og med studieåret 2025/26. Adgangsbegrænsningen gælder for nye studerende, der bliver optaget på fødevarer og ernæring i 2022 og fremadrettet. Nuværende studerende bliver ikke berørt af ændringen.

Begrænsningen betyder, at hvis antallet af tilmeldte overstiger 25, vil det være dit karaktergennemsnit i de obligatoriske kurser i de første seks undervisningsblokke, der afgør om du kan komme i mejeripraktik. Vurderingen af dit gennemsnit bliver vægtet i forhold til antallet af ECTS-point.

Hvis du ikke får tildelt en plads, har du mulighed for at vælge fødevareingeniørpraktik i stedet.

Du kan blive fødevareingeniør uden at gennemgå det obligatoriske praktikforløb, hvis du har en afsluttet uddannelse som mejerist, mejeritekniker, procesteknolog, levnedsmiddeltekniker, slagter eller laborant/bioanalytiker.

Du kan blive mejeriingeniør uden at gennemgå det obligatoriske praktikforløb, hvis du har en afsluttet uddannelse som mejerist, mejeritekniker eller procesteknologi med mejerispeciale.

Når du har gennemført uddannelse som fødevareingeniør, har du fået samme viden som en bachelor, der har gennemført specialiseringen i kvalitet og teknologi.

Derudover har du været i praktik i et halvt år i en fødevarevirksomhed, og dermed prøvet at anvende din viden fra studiet i praksis og opnået forståelse af, hvordan produktion og kvalitetsstyring foregår i fødevareindustrien.

Du vil desuden kunne anvende teoretisk viden på reelle udviklings- og forskningsrelevante eller industrielle problemstillinger.